Fester og sociale arrangementer på STU

Vi afholder 3 fede fester om året!

Fester

Efterårsfesten ligger før efterårsferien, og her byder vi de nye studerende velkommen med mad, DJ's og dans.

Gallafesten i januar er arrangeret af STU'ens 2-års studerende, og de vælger et tema for festen.

Sommerfesten i juni er til ære for de afsluttende 3. års STU-studerende, der er på vej videre i livet. Her er også tidligere og kommende studerende inviteret.

Festerne er som højtider, der bidrager til at skabe en god stemning på STU'en. Festerne er med til at udvikle vores egen ungdomskultur med gode traditioner, som alle ser frem til, og så er det bare en sjov og hyggelig måde at være sammen på.

 

STU'ens Dag

På STU'ens dag i efteråret rykker vi undervisningen til om eftermiddagen og holder åbent hus for alle der har lyst til at besøge os og få en rundvisning. Om aftenen holder vi hygge for de unge med mad, film og LAN-party og så er der mulighed for at overnatte på skolen sammen med sine medstuderende. Dette er en rigtig god mulighed for at danne relationer med medstuderende og lære hinanden endnu bedre at kende.