Studieture
Det er gennem nye oplevelser og i mødet med andre værdier og kulturer, at du udvider din horisont.
Det er en vigtig del af din almene dannelse, at du kan begå dig nye steder og sætte dig ind i andre måder at leve på.
Alle årgange tager af sted på studietur én gang om året i 3-5 dage. Studieturene foregår både i ind- og udland. Vi har været i Istanbul, Berlin, Prag, Amsterdam, Århus og i overlevelseshytte i Rudersdal.
Studieturene udvikler fællesskabet og nye venskaber opstår. Som studerende bliver du styrket i din evne til at samarbejde, ligesom du lærer at acceptere de forskellige behov, der dukker op, når man rejser sammen.
Alle studieture har et fagligt-kulturelt udgangspunkt, hvor du som studerende skal undersøge og lære om rejsemålet. Du lærer også, hvordan man er turist, herunder hverdagsgøremål såsom at bestille mad, købe billetter og spørge om vej.
Det er altid sjovt at rejse med venner!